behandling af din hund med zoneterapi
Information om zoneterapi behandling af Vivian Birlie

Når jeg behandler din hund, foregår behandlingen hjemme hos jer, da det er her din hund er mest tryg og uforstyrret.

Det er vigtigt, at der er fred og ro, når hunden skal have behandling, så hunden får mest muligt ud af behandlingen.

Hvordan foregår behandlingen?
Jeg starter med at lave journal på din hund, mens jeg lærer den lidt bedre at kende. Derpå finder vi et egnet sted, hvor hunden har ro og gerne vil ligge, mens den behandles. Jeg har behandlet hunde mange steder, men det mest almindelige er på gulvet, på et tæppe i sofaen, i kurven og udenfor på græsset. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet – vi finder den løsning, der passer til jer.

Hunden behandles af mig ca. en halv time. Normalt slapper hunden godt af og falder måske ovenikøbet i søvn. Men du vil kunne se, når hunden har ømme zoner, der fortæller, at der er ubalance i dens krop. Det viser den på forskellig vis: giver lyd fra sig, trækker poten til sig, smasker, gaber, ændrer ørernes stilling, kigger på mig osv. Men den falder til ro igen, og når jeg har behandlet færdig, får du udlevet materiale med hundepoter, hvor du kan se, de zoner, du selv kan arbejde med for at hjælpe din hund. Jeg instruerer dig, så du kan føle dig tryg og sikker, når du selv skal massere din hund. Det vil typisk tage ca. 10 minutter, og mange hundeejere er glade for den gode kontakt i disse minutter og for at kunne hjælpe deres hund.

I dagene efter bedes du holde mig underrettet om din hunds reaktioner helst på mail, og derudfra fastsætter vi det videre forløb.
Jeg oplever hundeejere har de samme 2 bekymringer: kan hunden ligge stille så længe, og den kan ikke lide, man rører dens poter. Heldigvis viser det sig hurtigt under behandlingen, at det har været unødvendige bekymringer. Hunde synes, det er dejligt at få zoneterapi. Den første gang kan de godt være skeptiske, men de falder hurtigt til ro, når de mærker, at man kun vil dem det godt.


Hvornår er zoneterapi godt for en hund?
De problemer, mennesker får zoneterapi for, er de samme hos hunde. Men også adfærdsproblemer er et stort problem for mange hunde og her kan zoneterapi være rigtig godt.

Zoneterapi bruges til både hunde og katte, fx ved:

    • Fordøjelsesproblemer
    • Betændelser fx ørebetændelser
    • Adfærd fx frygt
    • Rygproblemer
    • Avlsproblemer/fertilitetsproblemer
    • Forebyggelse
    • Slitage fx brugshunde og sportshunde
    • Allergi
    • Astma
    • Gamle symptomer kan blusse midlertidigt op (forsvinder hurtigt igen)

Alle reaktioner er positive, da de viser, at hundens krop reagerer på behandlingen.

Pris for behandling: 750 kr. i timen og 125 kr. for hvert påbegyndt kvarter. Prisen er eksklusiv kørsel, som er efter statens takster. Første gang er behandlingens varighed typisk 75 minutter.

Hvor mange behandlinger skal min hund have?
Ved akut opståede problemer er 1-2 behandlinger ofte tilstrækkeligt.
Kroniske lidelser kræver flere behandlinger typisk 4-6 med 1-2 uger mellem behandlingerne. Nogle hundes tilstande kræver vedligeholdelse af behandlinger med 4-6 ugers interval.